Martha Christensen, der døde i 1996, skrev usentimentalt og hjerteskærende om mennesker på samfundets bund. I ’En fridag til fru Larsen’ fra 1977 kritiserede hun sin samtids behandlersamfund.

Evelyn Larsens søn blev fjernet fra de andre børn og siden fra hjemmet. Men måske var han bare ordblind?

Martha Christensen debuterede i 1962 med romanen 'Vær god ved Remond'. I 1977, syv år efter billedet blev taget, udkom 'En fridag til fru Larsen'. Hun var i mange år en af landets mest læste forfattere og modtog i 1988 De Gyldne Laurbær for romanen 'Dansen med Regitze'.  Foto: Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix
Martha Christensen debuterede i 1962 med romanen 'Vær god ved Remond'. I 1977, syv år efter billedet blev taget, udkom 'En fridag til fru Larsen'. Hun var i mange år en af landets mest læste forfattere og modtog i 1988 De Gyldne Laurbær for romanen 'Dansen med Regitze'. Foto: Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

De var drenge, og de blev betragtet som de uregerlige, håbløse elever i klassen. Et årti efter at det i 1967 ved lov blev forbudt for lærere at slå elever, brugte enkelte af mine lærere i folkeskolen stadig flad hånd og pegepind i forsøg på at kontrollere dem. Ikke at piger gik fri. De fik gerne med den verbale pisk i alles påhør af en for længst afdød lærer, jeg aldrig glemmer.

Til gengæld havde jeg glemt alt om de drenge, der ikke trivedes med læsebøger, stile, regnestykker eller historieundervisning. Indtil jeg kom få sider ind i Martha Christensens ’En fridag til fru Larsen’ fra 1977.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her