En nærmest samlet musikbranche er klar i mælet: DR svigter sin forpligtelse til at fremme dansk musik og dansk kultur – alt det som er vigtigt for et statsligt public service-medie.
Kritikken kommer, fordi DR har besluttet, at kanalens podcast og tv-serier som udgangspunkt ikke skal bruge musik skrevet af kunstnere. I stedet skal programmer bruge såkaldt katalogmusik, altså musik komponeret særligt til brug som underlægningsmusik.