Et af tegnene på, at vi er ude af coronakrisen og ikke rigtig regner den for på vej tilbage, er, at supermarkederne de seneste måneder har fået de der plastikdimser, som adskiller kundernes varer på båndet ved kassen, tilbage.
Jeg var en af dem, der før corona stiltiende stod i køen og hidsede mig op over, at folk ikke kunne finde ud af at lægge de adskillende elementer op. For tænk nu, hvis mine og den foranståendes varer blev blandet sammen, og jeg så kom til at betale for hendes leverpostej, eller hun kom til at betale for min agurk. Det var jo noget rod.








