Senest har både balletten og et tv-drama sat sig for at udlægge historien om den skrivende baronesse med kaffeplantagen ved foden af Ngong-bakkerne. De gør det mildt sagt forskelligt. Er tv’s naturalisme mere ægte end balletmediets høflige eufemismer, spørger Michael Bo i denne klumme.
Der er noget med biografier, som begynder med, at hovedkarakteren bliver født, vokser til, giftes, gør karriere og dør, som keder mig allerede fra side 1, når strukturen åbenbarer sig.
Altså keder mig ihjel. Hvorfor har ingen valgt, at noget var vigtigere end noget andet? Hvorfor har ingen sagt: Hey, her i damens for eksempel 47. sommer sker der noget, som kan bruges til at forklare både, hvad der gik forud – og hvad som fulgte?
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
