I denne måned er det 75 år, siden vi begyndte at stave navneord med småt og skrive å frem for aa. Og på trods af modstanden er der næppe nogen i dag, der savner de gamle skrivemåder, skriver Marianne Rathje i denne klumme.

Kritikere brugte fladtrykt konge som argument mod at afskaffe stort begyndelsesbogstav i navneord

Med retskrivningsreformen i 1948 begyndte man at stave Aarhus med bolle-å. Det blev dog ændret tilbage i 2011, så byen nu staves med dobbelt-a igen. Foto: Ole Lind
Med retskrivningsreformen i 1948 begyndte man at stave Aarhus med bolle-å. Det blev dog ændret tilbage i 2011, så byen nu staves med dobbelt-a igen. Foto: Ole Lind
Lyt til artiklen

Kalenderen siger, at vi har taget hul på den første forårsmåned. Men det er også en ganske særlig måned i sprogkalenderen, nemlig 75 år, siden vi sidst havde en retskrivningsreform.

Resultatet af retskrivningsreformen i 1948 var tre gennemgribende ændringer i danskernes skriftsprog. Den første var, at man ikke længere skulle skrive navneord med stort. Det havde man ellers skullet, siden tyske bogtrykkere havde ført skikken med sig i 1500-tallet, men der havde været modvilje mod at gøre det siden 1700-tallet, og debatten havde raset i mange år på dette punkt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her