’Gotta Dance!’ har alt, hvad man kan forvente af skøn Hollywood-nostalgi, glamourshow og fejende dans, men har svært ved at lette.
Som min venlige sidemand sagde: »Jeg havde en fest, det behøver ikke altid at være så højkulturelt«. Og salen var helt enig
’Gotta Dance!’ har alt, hvad man kan forvente af skøn Hollywood-nostalgi, glamourshow og fejende dans, men har svært ved at lette.
Som min venlige sidemand sagde: »Jeg havde en fest, det behøver ikke altid at være så højkulturelt«. Og salen var helt enig
Det store nostalgitrip får et spark nutid, nå'r d'herrer Sebastian Pico Haynes og Guilherme de Menezes får chancen for at danse 'Cheek to to Cheek'. Foto: Foto: Camilla Winther
Lyt til artiklen
Henter...
Der er lagt godt op til fest med showglamour, tophat og swing i skørterne hen over Operaens store scene. »Tilbage til Old Hollywood«, lyder invitationen, tilbage til musicalens storhedstid fra 30’erne til 50’erne, ikke mindst på film. Dengang Fred Astaire og Ginger Rogers tophattede den, og Gene Kelly i ’Singin’ in the Rain’ med sin ’Gotta Dance’ fik dansebølgen til at brede sig til nye højder.
Og de gamle mestre har stadig tag i publikum.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.