Det var til morgenmesse langfredag 6. april 1327 i Sainte-Claire kirken i Avignon, at lynet slog ned. Den landflygtige florentinske digter Petrarca fik øje på en ung kvinde i menigheden. Med sit mørke blik affyrede hun den Amors pil, som skulle gennembore digterens hjerte livet igennem.
»Det var den dag da solen sløromvunden/ stod bleg og svag i medynk med sin skaber/ og jeg holdt ikke vagt, men stod som taber/ da deres skønne øjne holdt mig bunden«, mindes Petrarca i den tredje sonet i det vældige digterværk, der blev kendt som ’Canzoniere – sangenes bog’.
