Et kunstværk«. Sådan beskrev de tre tenorer det, da de torsdag fremlagde SVM-regeringens første finanslovsforslag. Hverken form eller indhold vil dog gå over i historien som banebrydende.
Jakob Engel-Schmidt var toprepræsentant for Moderaterne på pressemødet i selskab med Socialdemokraternes magtfulde finansminister Nicolai Wammen og Venstre-høvding Troels Lund Poulsen. Ikke siden Brian Mikkelsen har en kulturminister stået så centralt. Hvad det betyder for kultursektoren, har vi efter 100 dage stadig til gode at se.








