Aarhus Stift har betalt influencere 150.000 kroner for at fortælle om deres kirkegårdsbesøg. Men den slags kampagne kan sætte folkekirkens autoritet over styr, lyder det fra en sognepræst.

Influencere reklamerer for folkekirken, og det skaber vrede

Marie Høgh, sognepræst og debattør, mener, at budskabet i den nye kampagne fra Aarhus Stift er hult og kan skade Folkekirkens autoritet. Foto: Casper Holmenlund Christensen/Ritzau Scanpix
Marie Høgh, sognepræst og debattør, mener, at budskabet i den nye kampagne fra Aarhus Stift er hult og kan skade Folkekirkens autoritet. Foto: Casper Holmenlund Christensen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

»Husk, at kirkegårdene er vores alle sammens«, skrev influenceren Emma Martiny i et Instagram-opslag i april i år, hvor hun står omkranset af udsprungne kirsebærtræer på Nordre Kirkegård i Aarhus.

Hun er en af fire danske influencere, som folkekirken har brugt til at udbrede budskabet om, at kirkegårde er steder, der kan bruges til andet end sorg og begravelse. En kampagne, som har kostet Aarhus Stift 150.000 kroner, men som også møder kritik.

Når folkekirken bruger influencere, er det et farligt »knæfald for den digtale kraft, som er så kommerciel og manipulerende«, siger Sørine Gotfredsen, sognepræst og debattør, til Kristeligt Dagblad.

Også Marie Høgh, som er sognepræst ved Skt. Nikolai Kirke i Holbæk, mener, at kampagnen med influencere kan være med til at sætte kirkens troværdighed over styr.

»De her influencere reklamerer den ene dag for menstruationskopper, kagebagning eller hudplejeprodukter, og den næste dag er det kirkegårde«, siger Marie Høgh.

»Selvfølgelig skal vi reklamere for os selv og nå ud til alle mulige målgrupper, men vi skal også passe på vores autoritet. For kirken er noget andet end det, man kan købe i Matas«.

Picnic, men ikke boombox

Biskoppen i Aarhus Stift, som står bag kampagnen, har til Kristeligt Dagblad sagt, at man valgte at bruge influencere til at skabe opmærksomhed om kirkegårdene, fordi influencerne kunne nå ud til et bredere publikum.

I kampagnen fortæller influenceren Emma Martiny, som har mere end 83.000 følgere på Instagram, blandt andet om, hvordan hun for 10 år siden gik en tur på Nordre Kirkegård med sin nuværende mand. Et andet opslag i kampagnen er fra influenceren Sabina Therese Haysen, som går tur med sin hund omkring Slotskirken i Skanderborg, hvor hun har picnic med croissanter og kaffe og fortæller om »dette magiske sted i skoven«.

At inddrage influencere i den slags kampagne sætter ikke kirkens troværdighed over styr, siger Asger Meller Jørgensen, som er kommunikationskonsulent i Aarhus Stift.

»Det var vigtigt for os, at influencerne fortæller deres egne historier med at bruge kirkegårdene. Med kampagnen ville vi bruge nogle nye kanaler til nå ud til nogle af de folk, kirken måske ikke taler så meget med i vores anden kommunikation, og folk har taget godt imod opslagene. Det kan vi se på de kommentarer, de skriver«, siger han.

Men der er også kommentarer, der handler om, at kirkegården er et sted for stilhed og sorg og ikke til pincic. Hvordan forholder I jer til det?

»Det er jo et validt synspunkt. Vi opfordrer ikke til, at man tager boomboxe med derind, men at man kan bruge kirkegården til at gå en tur med sine familie, tale med sine børn om liv og død, eller nyde et øjebliks stilhed fri for skærme«.

Asger Meller Jørgensen peger på en undersøgelse fra folkekirken i 2020, som viste, at 43 procent af danskerne hvert år kommer på en kirkegård, uden at det er i forbindelse med en begravelse.

»Så der er jo en interesse derude, og den vil vi gerne pleje, for man kan også godt komme på kirkegården, uden at man skal ned og lægge blomster på farmors grav«.

Åndelig sult

Men ifølge sognepræst Marie Høgh holder det argument ikke. Hun mener, at kampagnen er skudt ved siden, da den ikke har noget med folkekirkens rolle i samfundet at gøre.

»Kirkegården er de dødes have for de levende mennesker. Det er det sted, vi går hen og mindes og bliver eftertænksomme. Det er jo lige meget, at man har været på date på kirkegården, og vi får jo ikke nogle omvendte syndere i biksen ved, at folk går tur på kirkegården«, siger Marie Høgh.

»Jeg tror, folk kan gennemskue det her og tænker: Har kirken virkelig ramt bunden så meget, at de er nødt til at bruge penge på en influencer?«.

Men folk, der går i kirke, bruger jo også hudcreme og bager kager. Er det ikke smart at bruge influencere, som folk kender og relaterer til?

»Jeg er ikke sikker på, at det har nogen effekt. Netop fordi budskabet er så tomt. Det bliver bare del af en strøm af alle mulige andre reklamer. Der er en åndelig og eksistentiel sult i vores tid, men det her rammer ikke ind i den længsel«, siger hun.

»Handlede kampagnen i stedet om influencere, der bar på et vidensbyrde om tro, så var det en anden sag. For så handlede det om det, som faktisk er kirkens kerneanliggende. Nemlig forkyndelsen af evangeliet«.

Fra kirkeblad til Instagram

Asger Meller Jørgensen fra Aarhus Stift fortæller, at de fire influencere i kampagnen blev valgt, fordi de er gode formidlere og kunne fortælle om deres egne oplevelser med at gå på kirkegården på en »levende og inkluderende måde«.

»Deres opslag vækker en ’nå ja, det kan vi også’ i folk, fordi de er nærværende og relaterbare«, siger han.

Men bliver det ikke lidt for popsmart og udvander kirkens dybere budskab, når I bruger influencere, som også reklamerer for bagværk og shampoo?

»Pop betyder jo populært, og Instagram er populært i Danmark. Stiftsrådets kommunikationsudvalg mener, at kirken har en forpligtelse til at være til stede, hvor folk er. Derfor træder vi nye spor rent kommunikationsmæssigt for folkekirken. Ligesom da vi fik Facebook for 13-14 år siden, hjemmesider for 25 år siden og kirkeblade endnu længere før det«, siger Asger Meller Jørgensen.

Lars Eriksen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her