Brugen af engelske låneord er ikke altid bare udtryk for ekskluderende dovenskab eller sprogsædeligt forfald, men rummer ofte en kulturel merforståelse, skriver Eva Eistrup i denne klumme.

Nej, brugen af engelske låneord er ikke bare udtryk for dovenskab

Lyt til artiklen

»Det kniber nok noget med det DANSKE sprog! Cringe er et ENGELSK ord. Hvad med at bruge, f.eks., GRÆMMES?«. Sådan lød en engageret mailhenvendelse fra en læser som reaktion på et essay om det populærkulturelle begreb cringe, jeg havde skrevet.

Selv om jeg også får læserreaktioner, når jeg blander mig i kønsdebatten eller skriver kritisk om kongehuset, er min forkærlighed for engelske udtryk det, der afføder mest kritik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

Mest læste

    1

  1. Hun sagde op på DR. Og har fortrudt det siden

    2. 2

  2. Nyt dansk museum er noget af en sensation

    3. 3

  3. To dommere har trukket sig fra sag om svenske drabs­missioner i København

    4. 4

  4. Uskønt guldbrag slutter uden vinder

    5. 5

  5. Hadet bliver råbt på papskilte uden for Hilton, mens gæsterne kommer ud i chok

    6. 6

  6. Professor i international politik: Det er på tide, at vi forlader de dovne sandheder, vi har lullet os ind i de seneste 20-30 år

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her