Forestil dig, at du står på en café med en bekendt og skal bestille kaffe. Der er jo så mange valgmuligheder i dag, at vi sprogforskere næsten ikke kan følge med, når alle de nye kaffeord skal ind i ordbogen, for hvad er nu forskellen på en latte og en flat white? Men tilbage til cafeen, hvor din bekendte vil bestille kaffe til dig og spørger, hvilken slags du skal have. Og du siger ’sort’, men du skal også have lidt mælk i. Hvilken formulering bruger du så? Siger du ’sort med en sjat mælk’ eller ’en slat mælk’, ’et skvæt’ eller noget helt fjerde?

’Sjat’, ’slat’ og ’skvæt’ er nogle gamle ord i dansk, som alle sammen kan betyde ’en lille mængde væske’. ’Sjat’ er kendt tilbage til starten af 1800-tallet og er en sideform til ’slat’. ’Slat’ er endnu ældre, nemlig fra 1700-tallet, og et ord, vi har lånt fra nedertysk, hvor det betyder ’rest’. Fra samme tidspunkt stammer ’skvæt’, der kommer af udsagnsordet ’skvætte’, som betyder ’sprøjte’ eller ’skvulpe’, og det skulle være et ord, der prøver at efterligne lyden af at plaske, som ’skvætte’ tidligere betød. For 100 år siden kunne du også have bedt om et ’skvat’ mælk, men et skvat er i dag noget helt andet.