Det er David Bowies hår, jeg tænker på, da jeg står i Paris. Den røde manke, han optrådte med i 1970’erne som Ziggy Stardust, og senere, hvor håret var nærmest touperet og bølgede op i luften som en både genstridig og blød fejekost.
Jeg får også lyst til at række hånden frem. Køre håndfladen hen over det farvestrålende garn, der stritter ud af væggen. Undersøge, om det virkelig vil føles som den ryapude, jeg selv lavede i håndgerning engang i min barndom. Gad vide, hvor den pude er i dag?








