Barbra Streisands film ‘Kærligheden har to sider’ fra 1996 taler ind i den undersøgelse af kærligheden, der rumsterer i tidens romantiske film og serier, skriver Lucia Odoom i denne klumme.
I en af de bedste scener i Barbra Streisands film ‘Kærligheden har to sider’, som for tiden kan ses på Netflix, står hovedpersonen Rose over for sine elever til en af sine forelæsninger og påpeger det besynderlige ved, at det store bryllup altid indgår i eventyrenes sidste scene.
»De fortæller dig aldrig, at Askepot drev prinsen til vanvid med sin besættelse af at rengøre slottet, fordi hun savner sit fuldtidsjob«, siger hun.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
