På det seneste er sprogforsker Marianne Rathje flere gange stødt på det besynderlige ord konkollega. Men hvad betyder det egentlig, spørger hun i denne klumme.
For nylig havde jeg en spørger igennem i Sprognævnets spørgetelefon, der spurgte til et ord, som jeg aldrig havde hørt før og ikke umiddelbart kunne forstå meningen med. Jeg spurgte derfor, om han ville stave det for mig.
»Det er lige præcis derfor, jeg ringer ind til jer«, sagde han, »jeg ved ikke, hvordan ordet staves«. Efterhånden fik jeg fattet, at det drejede sig om et ord, som spørgeren havde set stavet på disse forskellige måder: konkollega, konkullega og konkulega.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
