I en baggård på Vesterbro i København, på hjørnet af Oehlenschlægersgade og Vesterbrogade, har to arkæologer netop gjort et efter alt at dømme opsigtsvækkende fund.
Baggården er, som de fleste andre i det indre København, ikke ret stor. Og det er først, efter at vi har krænget os forbi to større køretøjer og andet håndværksudstyr, der står ved gårdens smalle indgangsparti, at vi kan se udgravningen.








