Smågenial helvedestur af en opera viser os operaens mest fascinerende, voldsomme sider. Det er fantastisk godt gennemført.

5 hjerter: Man får samme fornemmelse som at scrolle ned over filmklip på et socialt medie på amfetamin

Simon Steen-Andersen elsker teatermagi med svævende sangere og vindmaskiner, og han elsker samtidig at vise snorene i ryggen, der holder kroppene oppe og maskinerne, der blæser. Så vi altid ved, at vi bare leger opera. Her er det Damien Pass. Foto: Camilla Winther/Det Kongelige Teater
Simon Steen-Andersen elsker teatermagi med svævende sangere og vindmaskiner, og han elsker samtidig at vise snorene i ryggen, der holder kroppene oppe og maskinerne, der blæser. Så vi altid ved, at vi bare leger opera. Her er det Damien Pass. Foto: Camilla Winther/Det Kongelige Teater
Lyt til artiklen

Vi begynder, hvor vi plejer at slutte: I slutscenen i Mozarts ’Don Giovanni’ får vores hovedperson en sidste chance for angre sin psykopatiske livsførelse til en surrealistisk middag med et spøgelse.

Men han gider han sgu ikke angre, hverken grooming af unge kvinder eller decideret voldtægt, og så ender han lige lukt i helvede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her