Roberto Cavallis designs har kunnet ses på kendisser som Brigitte Bardot, Jennifer Lopez og Kim Kardashian.

Den flamboyante modedesigner Roberto Cavalli er død

Foto: Fred Prouser/Ritzau Scanpix
Foto: Fred Prouser/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Modedesigner Roberto Cavalli er fredag død i en alder af 83 år efter længere tids sygdom.

Det oplyser modehuset, som deler navn med Roberto Cavalli.

Cavallis forkærlighed for python og flamboyante dyreprints gav ham et navn på den internationale modescene i årtier.

I 1970’erne designede han tøj til internationale stjerner som Sophia Loren og Brigitte Bardot. År efter har man kunnet se hans designs på kendisser som Kim Kardashian og Jennifer Lopez.

»Fra en beskeden begyndelse i Firenze lykkedes det for Mr. Cavallli at blive et internationalt anerkendt navn, som var elsket og respekteret af alle«, skriver modehuset.

Cavalli levede et flamboyant liv med en smag for Ferrari-biler, fuldblodsheste, fede cigarer, helikoptere, sine vingård og skræddersyede skjorter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her