Fem malerier fjernes torsdag fra Kunsthaus Zürich som følge af nye retningslinjer for naziplyndret kunst.

Blev de plyndret af nazisterne? Prestigiøst schweizisk museum fjerner fem malerier fra omdiskuteret samling

Kunstmuseet har gennemgået sin Emil Bührle-samling og besluttet at fjerne fem af malerierne. Billederne her er fra en Edvard Munch-udstilling på museet.  Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Kunstmuseet har gennemgået sin Emil Bührle-samling og besluttet at fjerne fem af malerierne. Billederne her er fra en Edvard Munch-udstilling på museet. Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det schweiziske museum Kunsthaus Zürich har meldt ud, at det vil fjerne fem malerier fra dets samling.

Det sker på baggrund af en gennemgang af Kunsthaus Zürichs Emil Bührle-samling, efter at der er kommet nye retningslinjer for håndteringen af kunstværker, som blev plyndret af nazister.

Retningslinjerne kommer fra det amerikanske udenrigsministerium og blev offentliggjort i marts 2024.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Emil Bührle var en tyskfødt våbenhandler, som tjente sin formue under Anden Verdenskrig. Der har længe været mistanke om, hvorvidt malerierne i kunstsamlingen har tråde til nazisterne.

»Kunsthaus Zürich er blevet informeret om, at fonden (fonden bag Emil Bührle-samlingen, red.) leder efter mulige løsninger med de juridiske efterfølgere af tidligere ejere af seks værker i samlingen«, lyder det fredag fra museet i en pressemeddelelse.

»Kunsthaus byder denne tilgang velkommen, men beklager over for gæsterne, at fem malerier vil blive fjernet fra museet«, lyder det videre.

Et sjette maleri er undersøgt, men fonden mener ikke, at det bryder retningslinjerne.

Emil Bührle-fonden afhenter malerierne torsdag.

Det drejer sig om fem malerier af Gustave Courbet, Claude Monet, Henri de Toulouse-Lautrec, Vincent van Gogh og Paul Gauguin.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her