I begyndelsen af 1990’erne knækker Københavns historie over i et før og et nu.
Den gamle industriby med de nedslidte kvarterer og de fattige arbejdere forvandler sig til en attraktiv vidensby med sanerede gader og istandsatte lejligheder til unge studerende, progressive iværksættere og veluddannede børnefamilier, der rykker ind på Vesterbro, Nørrebro eller en anden af de 11 bydele, journalist og forfatter Pernille Stensgaard fører læseren ind i med sit underholdende portræt af københavnerne.





