Danmarkshistorien er ikke rig på markante radikale reformer og ændringer. Normalt beskriver vi den danske samfundsudvikling som et resultat af forhandlinger og kompromiser.
Men der er undtagelser, og de bliver ofte glemt, når historien om det forhandlede konsensussamfund bliver skrevet. En af disse markante undtagelser er lensafløsningen i 1919, hvor de store jordbesiddere af staten blev tvunget til at afgive en tredjedel af deres jorde til udstykning til husmandsbrug.
