Tit er jeg glad, og vil dog gjerne græde«, lyder det i et digt af Ingemann. Herfra henter Jens Christian Grøndahl titlen til sin nye roman ’Tit er jeg glad’. Det er den aldrende Ellinor, han i romanen lader skrive/tale til veninden fra de unge dage – Anna, der døde som 30-årig, og hvis liv Ellinor på sin vis har overtaget.
Hvad er der at tilgive?
Anna og Georg var et par i 1960’erne, det samme var Henning og Ellinor. De løb ind og ud hos hinanden i den nordkøbenhavnske forstad. Under de to ægtepars fælles skiferie forulykker Anna og Henning. Så står to overlevende ægtefæller tilbage med hver sit tab. Og Anna og Georgs tvillingedrenge. Dem hjælper Ellinor med at passe, og efterhånden flytter hun ind hos Georg. At deres ægtefæller har haft et forhold også før skiferien fortoner sig. Pludselig død er større end smålig jalousi. Og Ellinor kan godt forstå, at hendes Henning blev tiltrukket af den livlige, halvt italienske Anna, hvis smittende livsglæde hun selv nød godt af.
