Yahya Hassan vakte furore. Tiden er inde til at bedømme hans digte uafhængigt af den ballade, de skabte engang. Så det gør Thomas Bredsdorff i denne klumme.

Jeg har genlæst Yahya Hassans første digtsamling for at se, om den stadig holder. Her er min dom

I oktober 2013 virkede Yahya Hassan skrøbelig og genert, da han ventede på at læse op i Politikens Foredragssal. Da han efter sin optræden kastede det sidste ark papir på gulvet, sad folk på stolene og græd.  Foto: Finn Frandsen
I oktober 2013 virkede Yahya Hassan skrøbelig og genert, da han ventede på at læse op i Politikens Foredragssal. Da han efter sin optræden kastede det sidste ark papir på gulvet, sad folk på stolene og græd. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
06:17

Han sneg sig ikke forsigtigt ind på scenen. Han landede midt på den med et ordentlig brag for elleve år siden.

»Fem børn på række og en far med en kølle/ flergræderi og en pøl af pis«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her