Jeg får kuldegysninger ved nyheden om, at forskere fra Aarhus Universitet har skabt en teknologi, som hævdes at kunne vurdere, om en skønlitterær tekst besidder så meget litterær kvalitet, at den har potentiale til at blive en succes.
Jeg kan ikke forestille mig noget værre i litteraturens verden end værktøjer, der med udgangspunkt i kendt litteratur skal være med til at afgøre, om ny skal udgives.
