»Jeg lærte at jorden levede, at der fandtes en uendelig stor, krybende og flyvende verden som levede sit eget liv uden at bekymre sig det mindste om os«, skrev den svenske digter og senere nobelprismodtager Tomas Tranströmer i 1993 om sit liv som insektsamler i erindringsbogen ’Minderne se mig’.

Hvor mange skriver digre erindringsværker, gik Tranströmer den modsatte vej med en selvbiografi på blot 50 sider. Ikke desto mindre var ret mange sider helliget somrene 1939-43, hvor han samlede på insekter og drømte om at blive entomolog i Afrika. I stedet blev Tranströmer psykolog og heldigvis også digter. Tranströmer med ’den grå stemme’ er nok den digter, jeg i mit voksenliv har følt mig mest knyttet til.