Det i særklasse værste kulturtræk i disse år er kravet om autenticitet. Det lukker munden på alt for mange, men giver selvfølgelig fantastiske muligheder for den, der vil fortælle om sit eget livsforløb. Hvor er der dog utroligt mange danske bøger, der handler om forfatteren selv.

Karakter og plot er de to vigtigste ingredienser i fiktive fortællinger, men ingen af delene behøver nutidens danske forfatter interessere sig for. Begge dele kan hentes fra virkeligheden. Man kan tage udgangspunkt i sin egen familiehistorie og gøre diverse slægtninge til romanfigurer og fortælle familiens udviklingshistorie, siden oldefar var på toppen, til det begyndte at gå ned ad bakke, som Morten Pape gør det i ’Nøglebarn’.