Hans Christian Andersen lagde som 14-årig den fattige opvækst i Odense bag sig. I København hutlede han sig igennem i nogle år, men hans talent blev opdaget, og en velgører sørgede for, at han ikke led nød.  Foto: Det Kongelige Biblioteks billedsamling

Jens Andersen udgiver en komplet nyskrivning af sin H.C. Andersen-biografi for at skærpe portrættet af nationalikonet, især i forhold til hans særlige seksualitet. Men kan man planke alle private detaljer fra en forfatters dagbog og breve? Nej, mener Jens Andersen, der stadig diskuterer med sig selv, om han afslørede for meget, da han udgav sin biografidebut for 35 år siden.

Hvad stod krydserne i H.C. Andersens dagbøger egentlig for? Jens Andersen er ikke i tvivl

Hans Christian Andersen lagde som 14-årig den fattige opvækst i Odense bag sig. I København hutlede han sig igennem i nogle år, men hans talent blev opdaget, og en velgører sørgede for, at han ikke led nød. Foto: Det Kongelige Biblioteks billedsamling
Lyt til artiklenLæst op af Camilla Stockmann
21:24

I tiden efter H.C. Andersens død i 1875 gik en vigtig stak breve op i lys lue et sted i København.

Manden med svovlstikkerne var den tidligere balletdanser ved Det Kongelige Teater, Harald Scharff, og brevene, han brændte, var en korrespondance, som han havde haft med den berømte eventyrdigter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her