Chunian og Rimbaud er to mænd fremavlet i et laboratorium for biologiske våben. Den ene er halvt mand, halvt løve, mens den anden er havmand. Men de to hybrider er også bare mennesker, der udvikler et intenst, men forbudt kærlighedsforhold, alt imens de sammen kæmper for at overleve i en brutal og løgnagtig verden.
Nogenlunde sådan kan man opsummere historien om ’The Falling Merman’ af Lin Qian. Det er en af tusindvis af tegneserier i den såkaldte Boys’ Love-genre, der udforsker kærlighed mellem mænd, og som er vildt populær i hele Østasien.