James Joyces ’Ulysses’ har spillet en afgørende rolle for skønlitteraturens udstrakte ytringsfrihed, og Joyce holdt sig ikke tilbage fra at udlevere virkelige personer i sit mesterværk. Mange af dem blev rasende, men ingen anlagde sag, som det er sket i Fejø-sagen, hvor øboeren Frank Strathe føler sin ære krænket og kræver erstatning af forfatteren Thomas Boberg, skriver Jes Stein Pedersen i dette essay.
Det var et kæmpe gennembrud for litteraturens ret til at ytre sig frit, da James Joyces roman ’Ulysses’ i 1933 vandt den berømte retssag, som staten USA havde anlagt mod den.
Romanen havde været forbudt i USA på grund af sin skildring af begær og kønsliv. Joyce lader Leopold Bloom, romanens hovedperson, masturbere, fantasere og flanere hele den lange dag i Dublin, mens hans hustru, Molly, får besøg af sin elsker i deres hjem.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
