Det sker sjældent, at en bog rammer mig så hårdt, at tårerne presser sig på allerede efter den første side. Faktisk er der flere passager, der er decideret udfordrende at komme igennem.

Måske er det, fordi jeg selv er mor til en snart femårig – netop den alder, Noah har, da han i bogens anslag løber rundt i en skov efter sin mor. I sine mørke perioder kunne Noahs mor vandre rundt sådan i timevis, grædende og zigzaggende uden retning, mens han luntede efter for at sikre, at hun ikke kom til skade. Altså, dét er jo ikke til at holde ud.