På vej hen til Joan Didions lejlighed ved Central Park er jeg bange for, at hun ikke bliver en af de nemme.

I de litterære kredse går der skrækhistorier om ikonet, der var med til at definere ’new journalism’-bølgen i 1960’erne, og som i dag stadig skriver for landets væsentligste tidsskrifter – historier om hendes skræmmende intelligens, hendes reserverede kølighed og de store solbriller, som hun sjældent tager af. Heller ikke når det regner. Det gør det ikke i dag. Efterårssolen skinner varmt, og en dørmand tager pænt imod mig under gademarkisen ved bygningen, hvor Didion bor. Han følger med ind i den mahognibeklædte elevator og op til femte sal, hvor ikonet selv tager imod iført lys skjorte og matchende slacks.