I tider med ideologiske stridigheder om, hvad islam er eller ikke er, er Sami Zubaidas tilbundsgående analyse af den ægte vare velgørende. Bogens fokus er islamisk lov, sharia, dens historiske udvikling og anvendelse i aktuel islamisk politik og kultur.

Den handler om paradokset imellem på den ene side sharia som de retslærdes lov, udledt af de hellige skrifter, og på den anden side håndhævelsen, der skifter med magthavere og deres prioriteringer. Zubaida analyserer nøgleepisoder, der især i Egypten og Iran viser, hvordan sharia er udviklet og tilpasset den moderne stats behov.