Din seneste bog ’Førkrigstid’ foregår mellem november 1937 og september 1939. Det er en meget nøjagtig tidsangivelse. Hvorfor? »Det, der bestemmer romanens tidshorisont, er pigen Majas historie. Hun er handlingens og dramaets omdrejningspunkt. Jeg vidste fra begyndelsen, at ’Førkrigstid’ skulle slutte med Anden Verdenskrigs udbrud i september 1939, og at Maja ved romanens begyndelse skulle have været i huset hos Dinna og hendes mand Sigurd længe nok til at have vakt Dinnas mistanke om, at der er noget mellem hende og Sigurd. Dernæst skulle den jaloux Dinna have tid til at afskedige hende til førstkommende halvårlige skiftedag i slutningen af første kapitel. I andet kapitel skulle Maja nå at gennemføre en graviditet, føde barnet, forsøge at få det bortadopteret og fortryde igen – og Dinna skulle finde en ny plads til hende. Alt dette i god tid før september 1939, så der i tredje kapitel blev plads til at fortælle om de sidste måneder før krigen. Om Majas forlovedes cykeltur til Berlin umiddelbart før krigsudbruddet, om krigstruslens og nazismens indvirkning på romanens personer og deres indbyrdes relationer. Så jeg regnede tilbage fra september 1939 og kom til, at efteråret 37 var et passende startpunkt for romanen«. Det er første gang, du skriver om en tid før din egen fødsel i 1942. Er det en historisk roman? »Nej, den historiske roman er ikke min genre. Jeg har foreløbig ikke haft lyst til at skrive en. Jeg har skrevet ’Førkrigstid’ i nutid – også helt bogstaveligt i grammatisk nutid. Jeg ville se de sidste år i 1930’erne med de menneskers øjne, der levede i den tid, og undgå bedreviden og efterrationaliseringer. Jeg ville vise, at mennesket til alle tider ikke ved, hvad fremtiden bringer eller kender den fulde konsekvens af sin tids politiske og ideologiske strømninger«. Hvorfor har du valgt en tid, du ikke har oplevet? »Jeg havde nogle familiehistorier fra 1930’erne. Dernæst ville jeg undersøge, om der var paralleller til vores egen tid«. ’Førkrigstid’ deler miljø og tid med den store folkelige TV-succes ’Matador’ og er blevet sammenlignet med den. Hvad siger du til det? »Jeg tager sammenligningen til mig som en kompliment, eftersom Matador er blevet et folkeligt nationalepos. Men derudover synes jeg, der er lidt for meget ’automatpilot’ i den sammenligning. Det, ’Førkrigstid’ har tilfælles med Matador, er først og fremmest, at romanen foregår sidst i 1930’erne, som det også er tilfældet med nogle af afsnittene i Matador«. Har du personer, du særligt holder af og/eller identificerer dig med i ’Førkrigstid’? »Jeg identificerer mig med alle personerne i ’Førkrigstid’, ellers kan jeg ikke skabe dem. Men Dinna og Maja står mit hjerte nærmest«.