Kære Kitte.
Tak for dine fotografier af min familie, min by, menneskene og landskaberne, min fortid og min nutid. Du ser os klart: Sådan er vi. Sådan er Cuba. Morgendagen lader du være, og det er godt sådan. Vi deler hellere tiden med hinanden her og nu. Min mand er cubaner. Takken til Kitte Fennestad er essensen af de ord, der faldt, mens han vendte siderne i ’Cuba i mit hjerte’. Han følte straks ejerskab over for indholdet.






