Den, som vil sikre sin egen frihed, må beskytte selv sin egen fjende mod undertrykkelse; for hvis man øver vold mod denne pligt, har man skabt en præcedens, som vil ramme en selv«. Således argumenterede den engelsk-amerikanske frihedshelt Tom Paine i 1792 i den franske nationalforsamling i et forsøg på at redde kong Ludvig XVI’s liv.
Ikke fordi Paine gik ind for hverken kongen eller kongemagten, hele sit liv havde han viet til revolutionen, men fordi »en iver for at straffe altid er farlig for friheden«. Kongen skulle stilles for en lovlig domstol, men skulle ikke kunne miste sit liv.







