Østrigske nutidsforfattere har det mærkelige privilegium, at de næsten pr. automatik er klogere og mere menneskelige end det bigotte, reaktionære, højkatolske og spidsborgerlige samfund, de beskriver.

Arno Geiger (født 1968) er ingen undtagelse. Han begynder sin roman ’Vi har det godt’ – titlen er naturligvis ikke uden ironi – med en skildring af, hvordan loftet i den villa, hans hovedperson Philipp Erlach har arvet efter sin mormor og morfar, er fuldstændig begravet i lort fra de duer, der i årevis er fløjet ind og ud ad et defekt vindue.