0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Churchill, Orwell og alle de andre

En citathåndbog er den uddannede mands bibel, bemærkede Churchill engang. Eller også var det en anden. Citater har det med at mutere både i form og afsender.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Gode citater er lige til at få et mindreværdskompleks over.

Her går vi andre og siger ’ih’ og ’åh’ og ’øh’ det meste af tiden, og så findes der mennesker, som har ordet så meget i deres magt, at de kan spytte perfekt formede sætninger ud, lige klar til at komme i citatbøgerne.

Hvem ville ikke gerne have været Winston Churchill, da han fortalte briterne, at han ikke kunne love andet end »blod, sved og tårer«, eller have ramt plet med bemærkningen om, at »flinke fyre kommer altid sidst«, som sportstræneren Leo Durocher gjorde eller for den sags skyld have været manuskriptforfatteren, der lagde ordene »grådighed er godt« i munden på Gordon Gekko i filmen Wall Street?

Heldigvis er verden ikke helt så uretfærdig. For i modstrid med hvad de fleste tror, sagde ingen af de ovenstående personager nogensinde det, de er citeret for.

Churchill lovede »blod, slid, tårer og sved«, Durochers flinke fyre kom faktisk på syvendepladsen, og selv den selvsikre Gordon Gekko tog et forbehold og erklærede i virkeligheden, at »grådighed, i mangel af et bedre ord, er godt«.

Den rette afsender
Tiden og utallige genfortællinger har strammet, filet og forædlet de oprindelige citater til de elegante sentenser, vi kender. Alt dette ved jeg fra Ralph Keyes herlige nye bog ’The Quote Verifier’, hvor han tjekker nogle af de allermest kendte citater efter i sømmene, både når det gælder ophav, og hvad der rent faktisk blev sagt.

For sagen er jo, at masser af de citater, man hele tiden hører, slet ikke passer. Bogart (eller nogen andre) sagde aldrig »Play it again Sam« i Casablanca, Sherlock Holmes sagde aldrig »elementært, min kære Watson« – det er først i filmen ’The Return af Sherlock Holmes’ fra 1929, at det kommer ind – og stakkels forkælede Marie Antoniette undrede sig efter alt at dømme aldrig over, hvorfor de sultne bønder ikke bare spiste kager.

Så langt måske nogenlunde velkendt, men det var for eksempel nyt for mig, at Voltaire aldrig skrev eller sagde, at »jeg er uenig i, hvad du siger, men vil forsvare din ret til at sige det til døden«. Det berømte udtryk stammer i virkeligheden fra Evelyn Beatrice Halls biografi om Voltaire fra 1906. Det tætteste, den store franskmand selv kom på citatet, var at sige »tænk for dig selv, og lad andre nyde samme ret«. Unægtelig ikke helt så grandiost eller close, but no cigar for at bruge et udtryk, der viser sig at stamme fra den amerikanske depression.

Og listen fortsætter. Udtrykket »de stærkeste overlevelser« stammer ikke fra Darwin selv, men er filosoffen Herbert Spencers elegante opsummering af Darwins teori, og det var ikke den berømte feminist Gloria Steinem, men den mindre kendte australske politiker Irina Dunn, som først bemærkede, at »en kvinde har lige så meget brug for en mand som en fisk for en cykel«.