Stella’ er en roman om en kvindelig kunstners liv, men da hun som de fleste andre også er del af en familie, skildrer romanen også hendes families liv, lykke og især ulykke. Romanen har en tredelt opbygning. Første del hedder ’Stjerner og sne’, og vi er på en gård – Kærmøllegård et sted i Nordjylland. Det er hylende snestorm, og konen på gården skal føde. Det ser truende ud, men en af pigerne, den stovte Gudrun, klarer sagen, og Stella, kommer til verden. Der er i forvejen to brødre, den ene er en ubehagelig skabning, den ældste har en række fine egenskaber, men det er den ubehagelige, som i mange år skal sætte dagsordenen. Det går ikke godt på Kærmøllegård. Ejeren og børnenes far, Jakob, tror man fortsat kan drive landbrug som i gamle dage, så han er ikke med på mekaniseringsbølgen, og det hele går derfor ad helvede til. Hans kone, børnenes mor, muntrer sig alligevel, tager til Aalborg og køber dyrt ind, uden at det går op for Jakob, hvorfra hun får pengene. Det får læseren først at vide senere. Giv tid Anden del hedder ’Mænd og måneskin’, og heri følger man Stella som kunstner. Hun er ved kapitlets begyndelse døende, en datter kommer for at besøge hende, men kan ikke lide situationen, så hun forsvinder, og Stella fortæller: »Jeg så en flyvemaskine skære en streg i himlen, men havde ikke kræfter til at vinke«. Og læseren forstår hendes vemod. Men kunstner er Stella, og hun beretter lige før afgangen fra denne verden om sit liv som kunstner og om sine mænd. I tredje del ’Sol og springbræt’ er læseren tilbage i historien om den unge Stella og hendes families halvtragiske historie, og den er fortalt med Per Gammelgårds sirlige sproglige omhu. Det er ikke nogen munter historie, for livet er ikke nødvendigvis lysteligt, men i Per Gammelgaards udlægning er der heldigvis mange skønhedsglimt: Kunsten, trangen til at skabe noget smukt, naturen og endelig kærligheden, som dog sommetider er svær at begribe, gør, at tilværelsen for Gammelgaards personer næsten er til at bære. ’Stella’ er en smuk, lidt indadvendt roman, og det vil være synd, hvis læseren jager gennem den, for så kan man komme til at sætte dens sproglige omhu og mange fortællemæssige finesser overstyr.