Med sine 765 sider og med en vægt på 1 kilo og 15 gram må den nylig afdøde forfatter Jørgen Gustava Brandts efterladte erindringer antagelig være nogle af de mest omfangsrige i nyere dansk litteratur. Værket er delt op i 387 større eller mindre kapitler, stort set kronologisk arrangeret, begyndende med barndomshjemmet beliggende i Pilestræde nr. 46 og sluttende med en opsummerende konstatering i nr. 387 af, at hans liv ikke har været målrettet:

»… målet blev det, der hændte. Jeg gentager: tilfældet var ude«. Inden denne slutvignet har læseren været gennem en umådelig lang barndomshistorie med præsentation, karakteristikker af en myriade af familiemedlemmer og mennesker fra gaden. Stort og småt blandes, en del forekommer ikke synderlig interessant i sin substans, men da Gustava Brandts skriveformåen er af høj klasse, bliver man som læser hængende, om end det undrer læseren en smule, at nogen kan have så store tanker om sig selv og sin gøren, laden og tankevirksomhed, at man i den grad breder sig, som Gustava Brandt her gør.