Hvorfor er det kun idioter, der bor på denne egn … og ikke bare idioter, men de allermest flade af slagsen?«. Sådan lyder Ries retoriske spørgsmål fyrre sider før denne mageløse roman, ’Rita Korsika’, finder sin endelige slutning, sidste del i Sondrup-trilogien.
Men hende der Rie skulle nødig snakke, historiens godmodige og gavmilde antihelt, advokat Ludwig Kaas Larsens skizofrene datter. Hadefuld og bitter, forelsket fatalt og forgæves i seriemorderen Douglas og samtidig dødsensfarlig lærling af knivkasteren Vladimir. Plettet af rundkørsler Nok har hvert sogn sine idioter, det har hun da ret i, men også sine hekse, i hvert fald ifølge Holger Drachmanns berømte midsommervise. På disse kanter er den største heks, sexkillingen og alfonsen Kate Thyrrestrup, også kaldet The Cat. Men der er andre i faget for sort magi og lyssky sager. Såsom hendes makkere, de sleske brødrene Stage, grisehandler Bent og automekaniker Frank, der har store planer for egnen og faktisk ligesom deres forfatter gerne vil have Sondrup på det store verdenskort. Globalisering, du ved, Sondrup The City That Never Sleeps med kasino, happy hour, højreb og rødvin, til du revner, eksotisk striptease og erotisk lapdance. Og så siden luksusludere i dobbeltsengen på brødrenes grisefarm forvandlet til en art Las Vegas med megen hjælp fra den polske mafia, Kates ildevarslende og nådesløse bagmænd. Og over det hele begynder så småt den kække gris, romanens titelperson, både at svæve og flyve, mens andre dør mere eller mindre meningsløst, stille og roligt eller kynisk og kontant. Personer fra de to andre bind blandes ind i revl og krat, mens andre nye ankommer; den finurlige forfatter Filip og hans kone Ellen, som har kogt en helt personlig filosofi sammen til noget, hun kalder fortoningslære. Her i Henning Mortensens sidste søde kageudskæring og skælmske servering af kaffe med fløde og sukker.
