Materiel velfærd, herunder råd til velpolstret markedsføring af litteratur, er der rigeligt af i Danmark, men hvem skal sikre den åndelige velfærd? Forlagene formidler naturligvis al den litteratur, de udgiver. Men markedsføringsindsatsen følger oplaget, markedsføringsindsatsen følger den enkelte titels kalkule, og fred være med det: »Det er logisk, det kan dårligt være anderledes«, sagde Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, i sin tale til årets indbudte ved Gyldendals reception i går. Men hvad så med de masser af bøger, der ikke udkommer i kraft af deres umiddelbare markedsværdi og aldrig kommer til at tiltrække det store antal læsere? Kan de undværes? Nej, understregede direktøren. De er en selvfølge. De er uundværlige. Men de kan bare ikke overlades til det private initiativ. Vækstlag skal have offentlig hjælp ’Vækstlaget’, som han uddybede som »det nye og anderledes, det ’svære’ og lavmælte, alt det som udvikler sig stille og roligt uspektakulært«, kan ikke klare sig på markedsvilkår. Behovet for kvalificeret, ansvarsbevidst formidling af kunst i offentligt regi er presserende. Særligt DR og bibliotekerne har forudsætningerne for at sikre ’vækstlaget’ og den åndelige velfærd, selv om de i øjeblikket svigter fælt, mente Johannes Riis. Rundt om i gården lyttede både bestsellerne og vækstlaget, der som i bogladerne også her var sværere at identificere. Selv om de skålede og snakkede og smilede, faldt blikket på repræsentanterne for den anden gruppe, som er enhver forlæggers drøm: Ib Michael, Jakob Ejersbo, Peter Øvig Knudsen, Elsebeth Egholm, Ida Jessen, Hanne Vibeke Holst, Jørgen Leth, Carsten Jensen ... »Det ville være godt, hvis der blev skabt en tradition for uforudsigelige bestsellere«, kommenterede Carsten Jensen med henvisning til, at det jo hænder, at publikum falder for en helt anderledes, skæv udgivelse. Forlagene kunne bane vejen ved at målrette en stærk markedsføringsindsats på en anderledes bog. I Gyldendals optik er det naturligvis muligt. Det er også sket og gået godt flere gange. Jakob Ejersbo, der fornøjet spiste pindemadder under den grønne teltdug, endte som bekendt ikke som en ’ham dér med narkomanromanen, der solgte i 1.000 eksemplarer’. Men skoen trykker ikke så meget dér, hvor det handler om opdagelsen af den enkelte nye titel. Det er formidlerrollen – den sagkyndige bibliotekar, specialisten på tv – der skal genopdages. »Den kan dårligt honorere de krav til synlighed og glamour, der stilles til et moderne liv«, sagde Johannes Riis, men den er afgørende vigtig.
Læs Johannes Riis’ tale i dagens Kronik
