Den skotske juraprofessor Alexander McCall Smith, hvis serie om den sorte damedetektiv i Botswana Mma Ramotswe har taget læserne med storm, er i gang med en anden serie, hvoraf det første bind nu foreligger på dansk i forlægger Merete Ries’ udmærkede oversættelse. Det drejer sig om ’Filosofisk søndagsklub’ og serien foregår i et for McCall Smith så hjemligt sted som Edinburgh, hvor den midaldrende, fraskilte og solidt velhavende Isabel Dalhousie bruger sin tid – når hun da ikke er i haven – og sine midler til at udgive et tidsskrift om praktisk etik. Og netop praktisk etik, spørgsmålet om hvordan vi mest korrekt og moralsk uangribeligt behandler vore medmennesker, optager den gode Isabel uafladeligt. For hende er høflighed det samme som at tage andre menneskers følelser og behov alvorligt. ’Moralsk opmærksomhed’ kalder hun det. At »kun umodne og ubegavede mennesker bliver imponeret af folk uden skrupler« er en typisk Isabel Dalhousie-betragtning. Hendes etiske arbejde med sig selv kan illustreres af følgende citat: »Nu havde hun sagt to uelskværdige ting i aften. Den første var den tankeløse bemærkning om, at mænd ikke laver mad; den anden var en underlødig bemærkning om Tobys bukser«.
Men selv om Isabel måske stræber efter at være et (i ordets bogstavelige forstand) dydsmønster for sig selv, er hun ikke nogen dødbider. For eksempel er hun – om end diskret – vildt nysgerrig, selv om det i egen indbildning først og fremmest er ansvaret for medmenneskene, der får hende til at blande sig, hvis hun får færten af en forbrydelse eller uretfærdighed. For fødderne af læseren Der er næsten uundgåeligt små mindelser om en yngre Miss Marple over Isabel, men Miss Marple slår ikke en som en anfægtet etiker, og hun ville desuden næppe være forelsket i sin nieces aflagte, meget yngre kæreste. Det hele er dog kysk indtil videre, og sandheden om den ældre venindes følelser vil måske selv efter mange bind i serien aldrig gå op for Jamie, en følsom ung musiker, som spiller duetter med Isabel og stadig er forelsket i niecen. Hun bliver til gengæld af faster Isabel reddet fra en uheldig forlovelse. I øvrigt har Cat, som niecen hedder, en delikatesseforretning med en lidt gådefuld medarbejder (ham har forfatteren vist på lager), hvor Isabel opsøger hende, når noget skal drøftes. Man mærker, ligesom i Damernes Detektivbureau-serien, forfatterens fryd ved dialoger med eftertænksom, jordnær og renhjertet filosoferen med vide perspektiver. Typiske eksempler er Isabels samtaler med sin hushjælp og faktotum Grace (her nærmer vi os Holmes-Watson-modellen), og der ligger megen humor for fødderne af læseren; det er bare at bukke sig og samle den op.
