Man kan foregive nogle symptomer så længe, at man til sidst ender med at opleve dem som virkelige.

Det gælder pigen i novellen ’Fobi’, der leger så længe med rollen som mønsterpatient og nydelsen ved at være det, at hun bliver en rigtig patient. Det er psykens grænseområder, der interesserer debutanten Henriette Rostrup. Den litteraturvidenskabsuddannede forfatter ved meget om, hvordan man skriver pointeret kortprosa, og hun lægger bomber under skildringerne, der detoneres til sidst: