0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sjippepigen

Marjane Satrapi har også lavet bøger for børn. Men er de gode?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning fra bogen

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Har man ikke set disse udtryksfulde øjne før? Jo! Hos iranske Marjane Satrapi, der hele sommeren har tryllebundet læsere af denne avis med første bind af sin grafiske roman ’Persepolis’.

Den er i sort-hvid, hvorimod billedbogen ’Da dragen Ajdar rystede jordens indre’ er fra 2002 – og i farver. Det er en køn historie om en lille forundringsfuld pige, der skal redde og erobre sin verden.

Pigen hedder Mathilde, og hendes hobby er at sjippe. Derfor befandt hun sig et sted imellem himmel og jord, da dragen Ajdar i Jordens indre baskede med halen, og derfor er hun uberørt af de forandringer, som dette rysteri medførte. Mathilde drager friskt af sted på den nu treøjede konges befaling.

Hun møder mange uhyggelige skabninger på sin vej igennem Jorden; men hun behandler dem alle sammen med respekt – så falder de til ro – og hun møder den store drage med naturlig hjælpsomhed. Hjemme på Jordens overflade får Mathilde tid til at sjippe videre. Kongen formaner sine indbyggere til at passe på, hvor dybt de borer ned i undergrunden.

Den underspillede skarphed, som Marjane Satrapi benytter i sine grafiske romaner for voksne, er i billedbogssammenhæng blevet til en række uopfindsomme farvelader. Kun lillepigens trodsige mimik liver op på siderne. Og det er for lidt.