0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Høj i hatten med digter Madsen

Træt og udsplattet kl. dut? Så stik hovedet ind i et digt af Viggo Madsen, hvor tanken er åndens fallos.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et af digtene i Viggo Madsens seneste og respektabelt granvoksne digtsamling hedder ’Tilfældige sætninger trukket op af en høj hat’.

Noget er der nok om snakken. Som digter ligner Viggo Madsen en tryllekunstner. Vupti, og han står med noget i hånden, hvor der før kun var blå luft og vindfrikadeller. Et eller andet med ’Store lådne luffer og dumpehuller’. Noget, man næsten genkender og overmåde overrumples af, præsenteret for offentligheden af Viggo Madsens surreelle synoptik, hvor alle briller er sære.

Men skal man kalde Madsen en tryllekunstner, må den oversavede dame også med: Man ved aldrig, hvornår blodet flyder, og tryllestaven med en flot håndbevægelse transformeres til stiverik. Meget kan ske i en digtsamling, hvor »hyp lille lotte & skamlæbernes kuskeslag i den dybe nat« åbner op for nye faggrænser med ’Den fagspecifikke betegnelse for de piger som holder pornostjerners erektion ved lige under pauser i optagelserne’.

I en tid, hvor sproget stivner i sms-stenografi og nyhedskapløbets størknende penneføring, er Viggo Madsen fra Vollsmose nu på 44. år storleverandør af utraditionel oaseteknik. ’Fremtiden hænger i garderobeskabet’ er hans første digtsamling siden de udvalgte digte ’Viggo Madsens åbenbaring’ i 2003. Det er en veloplagt digtansamling, hvor Madsens evne til at efterlade læseren tummelumsk ved digtets bagudgang er så topformet som nogensinde.

Det er digte behængt med blinkende kulørte lamper, men mørket i mellemrummet spiller med. »Så smuk virkeligheden dog er/ bag de lukkede øjne« hedder det i introduktionen. Selv – og ofte ikke mindst – i de digte, hvor man ikke ser en dybere mening, er der formuleringer, som suger i den faste grund under fødderne. Der er, som det skrevet står, »Angst & reptiler/ i forgårs baghjerne«, og på panden formerer sig »svedperler som mikrober«.

Et syret trip
Tilværelsens opspring er her helt uforudsigelige, og dens kerne mere ufattelig end gådefuld. Mening aftvinger man dagen og vejen ved at lade sproget løbe af med sig. Der er så mange andre ting, der ikke kan lade sig gøre: »Nej, svarede jeg. I mit liv kan jeg ikke/ hjælpe nogen. Jeg har prøvet«. Livet med Viggo Madsens digte er et syret trip, men bevidsthedsudvidelsen er ikke nødvendigvis frigørende. Man griner, men der er noget, der stikker i halsen. Der er en særlig melankoli. En blues for fedtmuler.

En bevidsthed om de snærende bånd, virkeligheden på så mange måder surrer om sig med. Men friheden er i sproget. Sproget er i friheden. På en måde er seksualitetens påtrængende mekanik beslægtet. Sprog og sex er tilflugtssteder. Gemmesteder midt i det prosaiske. Her kan Den Røde Baron på togrejsen se Marlene Dietrich helt op til næste søndag, men der er også pludselige åbninger for ømhed: »Du ligger stadig i ønskestilling/ Jeg ønsker dig stadig«. »Tanken er åndens Fallos«, hedder det i digtet med den ligefremme titel ’At slikke fisse er en tillidssag’. Det er også en tillidssag at læse Viggo Madsen. Man må bare give sig i kast uden manual: »Blind høne,/ blødkogt æg/ Evighed/ og tidsfordriv«.

Digtene skal læses, som de er, og gerne med ske og uden gran salt. Føler man sig lidt stiv i hjernen og trænger tanken til at blive tanket op, er det vitaminpiller og poetisk peptalk, Madsen trækker op af digterhatten.