Østen har gennem tiderne været et veritabelt opsamlingssted for vestlige projektioner.
Den slovenske psykoanalytiker og filosof Slavoj Zizek betegner et sted Østen som Vestens »anale objekt«, hvormed han henviser til den traumatiske oplevelse, det er for spædbarnet at erfare tabet af dets kropsudskillelser, hvorfor det kompenserer for traumet ved at knytte sine følelser til en erstatningslort, en fetich. Østen, Orienten, er og har altid været Vestens erstatningslort, en erstatning for en angiveligt tabt spiritualitet og en projektion af romantisk fascination og nostalgi over på de arme asiatere. Mekanismen afsløres med al ønskelig tydelighed i Vestens fascination af »østlig spiritualitet og visdom«, sådan som denne manifesterer sig i postmodernismens nyspiritualitet og new age-kultur.
