Da 'Da Vinci mysteriet' blev en enorm læsersucces, indså lederne af den romerskkatolske organisation Opus Dei, at de havde et imageproblem. Attentatmanden i bestsellerromanen er en albinomunk fra Opus Dei, der hedder 'Silas', og gruppen beskrives som en indflydelsesrig, men hemmelighedsfuld kult, hvis medlemmer praktiserer rituelt selvpineri. I et forord til bogen skriver Dan Brown, at hans bog er mere end blot fiktion. Ingen henvisning Lederne af Opus Dei fortæller, at da der blev offentliggjort planer om at filmatisere bogen, forsøgte de at overbevise produktionsselskabet Sony Pictures om at fjerne enhver henvisning til Opus Dei. De sendte derfor selskabet et brev, hvori de kaldte bogen 'en voldsom fordrejelse og alvorlig uretfærdighed'. Deres indsats var forgæves. Filmen med Tom Hanks i hovedrollen har verdenspremiere 19. maj. Når Gud er glad Derfor forsøger Opus Dei nu at dække offentlighedens interesse og kaste et andet lys over organisationen, så den ikke fremstår som det religiøse hjem for en fiktiv attentatmand. Organisationen støtter en weblog, som føres af en Opus Dei-præst i Rom, den har nydesignet sin hjemmeside og arrangerer endda interview med den eneste 'ægte Silas' i Opus Dei - en nigeriansk børsmægler, der bor i Brooklyn. Børsmægleren Silas Agbim siger, at Opus Dei lærer sine medlemmer at leve op til de højeste standarder. »Hvis du gør dit arbejde godt, glæder det Gud« siger Agbim, der er far til tre voksne børn og gift med en pensioneret professor i biblioteksvidenskab. »Og hvis man tror, at man kommer Gud nærmere ved at bede ti rosenkranse om dagen og gøre sit arbejde dårligt, tager man fejl«. God indflydelse? Alligevel vil 'Da Vinci mysteriet' uden tvivl puste nyt liv i en længe ulmende debat blandt katolikker om, hvorvidt Opus Dei har en positiv eller negativ indflydelse på kirken. Kritikerne siger, at selv om gruppen er relativt lille, har nogle af medlemmerne vigtige stillinger i Vatikanet, blandt andet er en af dem pavens øverste talsmand. Diskussionen om, hvorvidt Opus Dei har mere indflydelse end dens størrelse berettiger til, voksede, da pave Johannes Paul II gav gruppen en enestående status i den katolske kirke i 1982 og ti år senere startede en usædvanlig hurtig proces for at få gruppens grundlægger kanoniseret. Kritik og polemik Opus Deis hemmelighedsfulde rygte opstod til dels, fordi gruppen har en tradition for, at medlemmerne ikke offentligt bekendtgør deres medlemskab. »Er han, eller er han ikke Opus Dei?«. Det spørgsmål er ofte blevet stillet i forbindelse med fremtrædende personer, især i Washington. Sidste år udløste det stor polemik i Storbritannien, da det kom frem, at den nye unge undervisningsminister fra New Labour, Ruth Kelly, er tilknyttet Opus Dei. Hun benægtede ikke sit medlemskab, men præciserede heller aldrig, hvad hendes status er i gruppen, hvilket udløste endnu mere kritik. FBI-agenten Robert P. Hanssen, der i 2001 indrømmede, at han havde spioneret for Sovjetunionen, indrømmede også, at han var medlem af Opus Dei, og at han havde skriftet sine forbrydelser til sin præst. At være kaldet Lederne af Opus Dei siger, at de hverken er hemmelighedsfulde eller særligt indflydelsesrige, og at de ikke går hånd i hånd med konservative. De siger, gruppen er et decentraliseret net af flere end 83.000 katolske lægfolk og 1.850 præster i hele verden, hvilket er et relativt lille tal i en kirke med 1,1 milliarder medlemmer. De siger, at de ikke har noget ønske om at styre Vatikanet og mener, det er deres kald at vise deres hengivenhed til Gud ved at gøre deres arbejde godt, uanset om man er gadefejer, senator eller hjemmegående husmor. Opus Dei er latin og betyder 'Guds værk'. Lynn Frank fra den amerikanske delstat New York er mor til syv og ejer en helsekostvirksomhed. Hun er medlem af Opus Dei og siger: »Min beslutsomhed kommer helt sikkert fra Opus Dei. Man vågner hver morgen og siger »Jeg vil give dig 100 procent af min dag, Herre«. Og hvis man falder af på den, er dét en chef, som man nødig vil stå til ansvar for«. Pavefavoritter Siden Opus Dei blev grundlagt i 1928 af den spanske præst Josémaria Escrivá, har gruppen nydt adskillige pavers gunst. Især passede pave Johannes Paul II's teologiske fokus på hellighed, familie og arbejdets værdighed godt sammen med fader Escrivás overbevisning. I 1982 gav Johannes Paul Opus Dei status som 'personligt prælatur', og gruppen er fortsat det eneste personlige prælatur i kirken, hvilket betyder, den har sin egen biskop, som refererer direkte til paven. I 1992 sprang fader Escrivá så foran i køen af helgenkandidater og blev saligkåret blot 17 år efter sin død. Han blev kanoniseret i 2002. Jaoquin Navarro-Valls, der var talsmand for Johannes Paul og nu er det for pave Benedikt XVI, er medlem af Opus Dei, og det samme er en af forfatterne til det kontroversielle Vatikan-dokument 'Dominus Iesus' om kristendommens overlegenhed, der blev offentliggjort i 2002. Da paven ville rydde op i et østrigsk stift, hvor man havde fundet pornografi på et præsteseminariums computer, udnævnte han en ny biskop fra Opus Deis rækker. Rørt af venskab Indtrykket af at Opus Dei har stor indflydelse, bliver forstærket af gruppens amerikanske hovedkvarter på 17 etager, der ligger på hjørnet af Lexington Avenue og 34th Street. Gruppen har brugt 69 millioner dollar (430 millioner kroner) på køb og indretning af ejendommen. Bygningen omtales i 'Da Vinci mysteriet', og det har ført til, at mange nysgerrige lægger vejen forbi, fortæller dørmanden Robert A. Boone. »Jeg spørger dem altid, om de tror, jeg ville arbejde her, hvis der var folk som Silas her?«. Boone siger, at han er blevet så rørt af sit venskab med adskillige Opus Dei-medlemmer, som arbejder og bor i bygningen, at han er konverteret til katolicismen. Rasende over bogen Nogle Opus Dei-medlemmer er rasende over den måde, den tre år gamle bestseller portrætterer ikke blot Opus Dei, men hele kristendommen. I 'Da Vinci mysteriet' opdager et par nysgerrige helte, at doktrinen om Jesu guddommelighed blev opfundet af den romerske kejser Konstantin i det fjerde århundrede, og at Jesus giftede sig med Maria Magdalene og fik børn. Silas Agbim fortæller, at han har læst bogen. »Den er giftig«, siger han. »Den vil få folk til at tvivle«. Men Opus Deis ledere har en mindre stejl holdning. Opus Deis leder i USA fader Thomas G. Bohlin siger: »Vi ønsker ikke, at debatten skal øge opmærksomheden om filmen«. Det var fader Bohlin, der sendte brevet til Sony Pictures, hvori han bad om, at Opus Dei ikke blev nævnt i filmen. Han siger, at han fik et høfligt, men uforpligtende svar. Overdrivelser Jim Kennedy, der er talsmand for Sony Pictures, siger: »Vi anser 'Da Vinci mysteriet' for at være fiktion, som ikke har til formål at skade nogen organisation. Filmen er i bund og grund en thriller, og vi mener, at den er en enestående mulighed for Opus Dei og andre organisationer til at fortælle folk om deres arbejde og tro«. The National Catholic Reporters korrespondent i Vatikanet, John L. Allen, har forsket i Opus Dei i forbindelse med en bog, og han konkluderer, at organisationens magt og rigdom er voldsomt overdrevet. Ifølge Allen svarer antallet af medlemmer i Opus Dei på verdensplan til antallet af katolikker i Hobart stift på Tasmanien. Lever i cølibat Opus Dei har ingen centrale regnskaber, men Allen siger, gruppens aktiver udgør 2,8 milliarder dollar (17,4 milliarder kroner), hvilket gruppens talsmænd siger virker ret præcist. Mange af pengene er investeret i skoler og hospitaler rundt om i verden. Ifølge Allen blev udgifterne til hovedkvarteret i New York betalt af en enkelt donation. Brian Finnerty, en af talsmændene for Opus Dei, siger, at i modsætning til hvad nogle tidligere medlemmer har sagt, er uafhængighed og personlig frihed en central del af organisationens doktrin. 70 procent af Opus Deis medlemmer er arbejdende folk, der som regel er gift og bor i ejerbolig. Omkring 20 procent af medlemmerne giver hele deres liv til organisationen og hører til inderkredsen. De lever i cølibat i et Opus Dei-center. Nogle har arbejde uden for organisationen, men mange arbejder fuldtids i tilknyttede organisationer som hospitaler og skoler. Selvpinere? En stor del af den uhyggelige mystik, der omgiver Opus Dei, skyldes inderkredsens brug af 'korporlig ydmygelse'. I 'Da Vinci mysteriet' beskrives det, hvordan den morderiske munk Silas pisker sig selv og bærer en kæde med pigge om sit lår, der er så stram, at han bløder. I virkeligheden går folk i inderkredsen i flere timer om dagen med en 'cilice', som er en kæde med spidser, rundt om låret under deres bukser. En gang om ugen slår de sig på ryggen med en lille snor, mens de fremsiger en bøn. Opus Dei siger, korporlig ydmygelse er en gammel katolsk skik, der fremmer bodsgangen og identifikationen med Kristi lidelser. Trods det negative portræt i 'Da Vinci mysteriet' indrømmer Opus Dei-lederne, at der er nogle fordele ved opmærksomheden. Forlaget Doubleday, som har udgivet 'Da Vinci mysteriet', vil snart udgive 'The Way', som er en samling skrifter af Opus Deis grundlægger. Det er en meget vigtig tekst for Opus Dei, og udgivelsen falder sammen med premieren på filmen 'Da Vinci mysteriet'. Talsmanden Brian Finnerty siger, at 'Da Vinci mysteriet' har åbnet døren for udgivelsen.