Tag en gammel greve, der ikke vil hvile i sin grav! Tag fire unger i den sene mysteriealder! Tag en gammel excentriker, som ikke vil sælge sit spøgelseshus! En tv-vært med sans for spøgeri. En filmklipper, en ejendomsmægler og en fraværende søster! Og glæd dig til at møde en ungdom, der forstår at sige ’De’ til voksne mennesker, og som i øvrigt fører et høvisk sprog! Så er du i retroland! Er det mon en ny omgang ’De fem’ til sentimentale fædre? Nej, det er ’De fire’ i sagesløs indpakning ved gysets mester (og nestor), Dennis Jürgensen. Ved siden af den øvrige virksomhed driver forfatteren også et bureau for opklaring af påståede overnaturlige fænomener ved navn ’Spøgelseslinien’. ’Sagen om det galoperende maleri’ er blot kontorets fjerde sag. Nørden Absalon er Spøgelsesliniens drivende kraft. Han tror ikke en døjt på det overnaturlige, skønt både forfatter og læser nok mener noget andet. Mange uforklarlige hændelser og skeletter i skunken Absalon undersøger ikke tingene. Han »investigerer«. Sammen med sin ven Kasper og to piger er gruppen denne gang draget til Odsherreds top for at undersøge, hvordan et maleri kan blive levende og drive sin ejer på hospitalet. Der er mange mistænkte. Der er mange uforklarlige hændelser og skeletter i skunken. Huset – der hedder De 39 Trin! – er ejet af den berømte filmskaber Benjamin Jæger, hvis eneste film, ’Den sorte ridder’, blot blev set af en håndfuld, inden den brændte på mystisk vis. Men den var god! Opklaringen haster, for som Kasper siger: »Vi ska’ i skole på mandag«. Dennis Jürgensen har (også) et godt tag på at udfylde en bedaget skabelon. Uden at puste støvet væk fylder han historien med en spændstig dialog og senmoderne jargon. Der er spor og vildspor. Spøgelseslinien strør om sig med ord som »spooky«, »scary« og »creepy« og ’kan’ staves »ka’«. Det er et friskt pust midt i traditionen. Ungerne er søde og uskyldige. Det er Dennis iført korte bukser – og gåsehud.