35-årige Pernille Schaltz tiltrådte som ny chef på Københavns Hovedbibliotek 1. december.

Som omtalt i onsdagsavisen mener hun, bøgerne fremover skal have modstand. Bogudlånet skal ikke være et lager. Mange af bøgerne skal på depot, og de nye udgivelser fra bogverdenen skal sikre biblioteksbrugernes opmærksomhed. Og det skal ske i lige konkurrence med blandt andet de digitale medier. Med andre ord – mindre plads og færre penge til bøgerne. Den unge bibliotekschef vidste, hun her kom med provokerende synspunkter, og reaktionerne er da heller ikke udeblevet. Adskillige føler sig eksempelvis provokeret af visionen om, at Hovedbibliotekets stueetage skal omdannes til en særlig zone, hvor lånerne kan møde det bedste fra alle områder. De aktuelle bøger fra ’Camilla Läckberg og alle de andre’, som Pernille Schaltz udtrykte det. Oversætteren Karsten Sand Iversen mener, Pernille Schaltz her er ’friktionsløst i overensstemmelse med tidsånden’. Han mener, hun hermed lægger op til at promovere netop de bøger, som promoveres massivt i bogkædernes vinduer. Bogen ud på et sidespor Han støttes af Gyldendals litterære direktør Johannes Riis, der finder det forstemmende, at den udvikling, der allerede har været i gang længe, nu forstærkes yderligere på Københavns Hovedbibliotek. »Jeg har sympati for, at man vil sætte de forskellige medier i spil med hinanden, men det er nemt at se, hvad hensigten med dette udspil er. Det er at få bogen manøvreret ud på et sidespor. Det kunne det i hvert fald godt ligne, hvis man synes, det er formidling, når man lægger bøger af Camilla Läckberg og andre frem. Folk skal nok finde frem til de svenske kriminalromaner. I stedet burde bibliotekarerne formidle de bøger, som ikke formidler sig selv«. Skal bøgerne have en særstilling? »Bibliotek betyder jo bogsamling, og jeg mener, bøgerne har en naturlig fortrinsstilling. Selvfølgelig skal de øvrige medier også være der, men de er jo tilgængelige i hjemmene på en helt anden måde, end bøgerne er. Vi er alle koblet op på internettet i dag, og det digitale marked ser helt anderledes ud i dag, end det gjorde, da den nuværende bibliotekslov blev vedtaget. Måske er det i virkeligheden biblioteksloven, der trænger til en revision. Vi må se i øjnene, at bøgerne har brug for opmærksomhed, og selv om bogen ikke er ved at afgå ved døden, så er den trængt af andre medier, hvorimod det elektroniske marked nok skal klare sig«. Forsiden fremfor bagsidenDet er mange år siden, der er blevet solgt så mange bøger som nu? »Det er rigtigt, men det er netop de populære kriminalromaner, vi kan takke for den stigning i bogsalget. Skal det virkelig være bibliotekernes opgave at styrke den tendens i stedet for at styrke den del, der er mere trængt? Det kan ikke være meningen med vores kulturpolitik. Som jeg ser det, er det her en tydelig forlængelse af en igangværende udvikling, og det ligger også tydeligt i forlængelse af nedprioriteringen af litteraturundervisningen på bibliotekaruddannelsen«, siger Johannes Riis. Litteraturprofessor Hans Hertel mener, der godt kan være en vis fornuft i at få folk ind på biblioteket, hvor de så kan få nye ideer til, hvad de også kunne låne eller fordybe sig i, ud over de mest populære romaner. »Der kan måske også være en fornuft i, at man viser forsiderne i stedet for bagsiderne af bøgerne, men det må ikke gå ud over den gamle bogmasse. Hvis de som på nogle provinsbiblioteker begynder at smide ud fra magasinerne, er der virkelig fare på færde, og det vil være helt katastrofalt, hvis den gamle litteratur bliver glemt som følge af et eller andet aktualitetsræs«, siger Hans Hertel.
De besværlige bøger Forfatteren Merete Pryds Helle finder det deprimerende, hvis der sker en nedprioritering af den form for kunst og kultur, som ikke nødvendigvis er den bedst sælgende. »Vi lever i en tid, hvor nogen taler meget om de berømte danske værdier, og hvis de ikke ligger i formidlingen af vores sprog og vores litteratur, så ved jeg ikke, hvor de ligger henne. Problemet er, at man formidler nogle ting, som er lavet for at blive solgt i stedet for at formidle nogle ting, som er lavet for at gøre os større som mennesker. På den måde bliver det bare som at gå i Fona«, siger hun. Den samme frygt har Karsten Sand Iversen. Han mener, folkebibliotekerne kommer til at rende i hælene på nogle i forvejen ensrettede markedsmekanismer. »Måske er der i realiteten tale om et subliminalt bidrag til den højt besungne sammenhængskraft: Hvis danskerne læser de samme 10-15 populære bøger årligt, kan vi langsomt få bragt de besværlige bøger og deres kulturradikale forfattere til tavshed«, noterer han i et indlæg til Politiken. Forfatteren Thorstein Thomsen har en anden vinkel på problemstillingen, og han noterer, at man på bibliotekerne hidtil har undgået – som i boghandlerne – at se stabler fra gulv til loft med eksempelvis bøger af populære Stieg Larsson. »Til gengæld er man (nogle) gange gået ud med en bog, man ikke vidste fandtes, da man gik ind. Noget man aldrig havde gjort, hvis bogen havde stået ude/nede på lageret«, skriver han.