I første bind af Anne Karin Elstads fire romaner om ’Folkene på Innhaug’ fortalte Elstad om Oline. Bondedatteren, der forelskede sig under en sommer på sæteren i en skotsk teologistuderende, der vandrede rundt for at opleve den store stilhed og afklarethed. Og i stedet mødte den store passion. I anden del af slægtssagaen, som Elstad udgav i 1970’erne, og som vi nu er nået til i dansk oversættelse, møder vi igen Oline, nu som mor til den ’horeunge’, der blev frugten af deres kærlighed. Skotten ligger på havets bund, han nåede aldrig tilbage til sit hjemland for at få orden i papirerne. At datteren Magret ikke har nogen far, lader bygden hverken mor eller datter glemme. Elstad er en folkelig fortæller Vi møder også de førmoderne livsbetingelser på en selvforsynende gård i 1800-tallets norske Trøndelag. Det er ikke mindst skildringen af det sidste, der kan interessere i romanerne. Elstad er en folkelig fortæller. Hendes stemmeføring er sentimental og velment – hun er så decideret ikke for moderne blaserte læsere. Men hvis man gerne vil høre om gammel skik og livsform – og det kender Elstad nøje – isprængt kærlighedsdramaer, så kan Elstad levere varen. Magret vokser op uden at vide, hvem hendes far er. Det ved sognet heller ikke, og det mærker hun. Hun mobbes i skolen, og for ikke at bukke under bliver hun trodsig og beskytter den bløde kerne med en hård skal. En farlig leg Hende skal de ikke få ned med nakken, og hun overlever med støttepunkter på gården. Der er moderen Oline, hvis et og alt hun er, der er den gamle livskloge faster, som hun er opkaldt efter, og bedstemoderen, der efterhånden har accepteret, at hendes datter fik et uægte barn. Da den smukke Magret kommer i puberteten, opdager hun, at hun kan sætte sit køn i spil. Hun kan godt overstråle sin værste plageånd fra skolen, den rige bondedatter Ingeborg, og dermed begynder en farlig leg, hun slet ikke kan styre. Hun hævner sig på Ingeborg ved at forføre Ingeborgs forlovede. Graviditet uden for ægteskab var ikke noget usædvanligt, det gjaldt bare om at få pigen forsørget, dvs. gift. Hvis ikke med barnefaderen, så med en anden, der ville påtage sig faderskabet. Den praktiske tænkning afspejler en nyttemoral. Pligten over for slægten går frem for alt, og i kampen om social sikring må de finere følelser vige. Oline ofrer således en ny begyndelse med en mand, da hendes svigerinde, madmor på Innhaug, dør. Politiske omskiftelser og nybrud Hun må da indtræde i rollen som det kvindelige overhoved på gården, for arbejdet skal gøres. Og Magret indser, at hun må gifte sig med den mand, et godt parti, der gerne vil have hende, uanset at hun venter en andens barn. Faktisk hans brors. Hvordan det videre går med det, erfarer vi i næste bind. Følelsesdramaerne er indsat i et miljø og en tid, hvor kampen for udkommet er benhård. Risikoen for at falde ned på bunden af samfundet, ja, slet og ret komme til at sulte, var stor i de første årtier af 1800-tallet, hvor Norge var hærget af hungersnød. De politiske omskiftelser og nybrud mærkede trøndelagsbønderne mest som opkrævning af hårdere skatter. Spændende stof, men fortalt med en traditionel epik, der ligger en hårsbredde fra det triviallitterære. Dette har dog aldrig generet Elstads mange læsere – om end nok denne!