For klassikere gælder særlige regler.
Man kan blive udødelig på at ramme tidsåndens mål med et rent hug. Og man kan blive stor på at være evigglad, eviggrøn og eviggod. Der er rigeligt med eksempler på begge dele i børnebogens verden. Så her er et tankeeksperiment! Det er nutid og mandag morgen, og der ligger et billedmanuskript på børnebogsredaktørens bord. Det er fra en Theodor Seuss Geisel. Under dæknavnet dr. Seuss fortæller han om en elefant med store ører, der beskytter de allersvageste med livet som indsats. Tegningerne er flade som prærien, og farverne flyder ensformigt af sted som Mississippifloden. (Bruger han computer?). Historien hedder ’Horton og Støvfolket’. Mon manuskriptet bliver antaget til udgivelse? Næppe! Men klassikere skal altså heller ikke kun bedømmes med nutidens alen. Denne fortælling om elefanten Horton udkom oprindelig i 1954 og er en integreret del af amerikansk (børne)kultur. Engang en mandag har den ligget på en forlæggers bord, hvorefter den er blevet trykt igen og igen. ’Horton og Støvfolket’ er ikke doktorens første bog på dansk. I 1992 udkom ’Horton ligger på æg’.
